AVU (9. - 10. klasse)

 

Klik her for at læse om fagene på avu (9. og 10. klasse)  

 

Avu – 9.-10. klasse

AVU står for Almen Voksen Uddannelse. Undervisningen på avu foregår på basisniveau og på niveauerne G, F, E og D, hvor G svarer til 9. klasse og E svarer til 10. klasse. D-niveauet er en overbygning på 10. klasse og bygger op til C-niveauet på HF.

 

Basis kan være det niveau, du begynder på, hvis det er mange år siden, du har gået i skole sidst, eller hvis du er nybegynder i et fag. Ikke alle fag har undervisning på alle niveauer.

 

Du har mulighed for at tage en hel "9. klasse" bestående af basis + G-niveau, afsluttende med en eksamen på G-niveau. Du kan også tage en hel "10.klasse" bestående af F, E og D-niveau, afsluttende med en eksamen på D-niveau.

 

Fra 1. august 2009 er det muligt at tage en samlet "avu-eksamen - Almen Forberedelseseksamen.

 

Almen Forberedelseseksamen er en samlet eksamen, som omfatter beståede prøver i følgende 5 fag:

  1. Dansk niveau D eller dansk som 2. sprog niveau D
  2. Engelsk niveau D
  3. Matematik niveau D
  4. 2 fag efter kursistens eget valg på mindst niveau G

En almen forberedelseseksamen, hvor de to valgfag er naturvidenskab samt ét af fagene historie, samfundsfag, tysk eller fransk, giver retskrav på optagelse til 2-årigt hf.

 

Hvem kan optages?

Ønsker du at blive optaget på avu (9.-10. kl.) skal du henvende dig i avu-vejledningen

 

Hvad koster det? 

Dansk, engelsk og matematik koster 110 kr. Øvrige fag koster 300 kr. Se oversigten ”Fagrækken – avu”.

 

Er du tilmeldt hold, kan du – hvis du alligevel ikke skal gå på holdet – få pengene tilbage ved skriftlig afmelding. Fristen for denne afmelding står på dit optagelsesbrev.

 

Økonomi

Du kan søge SU (statens uddannelsesstøtte) til basis, 9. og 10. kl. Du skal have mindst 23 timer om ugen eller 17 timer, hvis du har hjemmeboende børn under 7 år. Er du kortuddannet, har du mulighed for at søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte). Du kan også søge befordringsgodtgørelse efter gældende regler. Skemaer fås i receptionen.

 

En hel 9. eller 10. kl.

Sammen med en vejleder finder du ud af, hvilke fag du har brug for. For at du kan tage det, der svarer til en 9. eller 10. kl. anbefales, at du vælger dansk, matematik og engelsk. Derudover vælger du de fag, du har brug for i forhold til dine planer vedr. uddannelse og arbejde. Vejlederen hjælper dig med at sammensætte et skema, der bliver din uddannelsesplan.

 

Enkeltfag på basis og 9.-10. kl.

Der er mulighed for, at du kan tage et enkelt fag eller to, som du har interesse for. Måske har du blot lyst til at genopfriske et fag, eller måske vil du lære et nyt fag. Mulighederne er mange både dag og aften.

 

Kortere forløb

Forår og efterår tilbyder vi kortere forløb (10 uger) i fagene dansk, regning, engelsk og edb. Dansk og regning er forberedende voksenundervisning og for dig, der måske har problemer i forhold til at læse, stave, skrive eller regne. Engelsk og edb er på begynderniveau, og der vil være mulighed for at afslutte edb med en prøve. 
 

Bøger

Bøger udlånes mod kvittering. Papir m.v. skal du selv sørge for. 

 

Vejledning

Det er vigtigt, at du bliver tilmeldt fag på det rigtige niveau. Derfor skal du tale med en vejleder ved optagelsen og ved enhver ændring i dit uddannelsesforløb. Ved optagelsen kan du medbringe papirer fra tidligere skolegang og kurser. For at vi kan give dig den bedste service, anbefaler vi, at du henvender dig til den samme vejleder hver gang.
  

 

Fagrækken - avu

 

Fagrækken på VUC er opdelt i kernefag og tilbudsfag. Kernefagene tilbydes på alle VUC'erne, som derimod selv kan bestemme, hvor mange tilbudsfag de vil oprette.

 

Se her, hvordan de forskellige fag er opdelt i trin og moduler:

 

Kernefag

Pris

Basis

G

D

   - Dansk

110,-

Ikke moduldelt A og B

   - Matematik

110,-

A og B

A og B

   - Engelsk

110,-

Ikke moduldelt

A og B A og B

   - Tysk

300,-

Ikke moduldelt A og B A og B

   - Fransk

300,-

Ikke moduldelt A og B A og B

   - Naturfag

300,-

A og B

   - Samfundsfag

300,-      Ikke moduldelt

 Tilbudsfag

       

   -Edb

300,-

Ikke moduldelt Ikke moduldelt Ikke moduldelt-

   - Psykologi

300,-

    -Ikke moduldelt

   - Historie

300,-